2023 – Det ser mere klart ud
Der er store usikkerheder i verdenen lige nu. Krig i Europa, spændinger i Sydøstasien og inflationsfrygt verdenen over. Alle disse ulykker er lige nu indregnet i prisen på værdipapirer. Aktierne er faldet. Renterne steget og dermed fald i obligationskurserne. Prisniveauet er steget kraftigt, og påvirket af frygt for energimangel. Nu er priserne faldet på energi og alting ser lysere ud.
Centralbankerne har strammet pengepolitkken kraftigt og hævet renterne. En typisk reaktion ved stigende prisern.Når renterne stiger, sænkes det lånefinansieret forbrug af længerevarende forbrugsgoder, som hårde hvidevarer, biler og huse. Det skulle give en lavere efterspørgsel efter arbejdskraft og råvarer. Begge dele er inflationsdæmpene.
Man kan dog frygte at en del regeringer vil forsøge at føre ekspansiv finanspolitk for at komme udsatte befolkningsgrupper til gode. Hvis det sker, vil renterne stige yderligere for centralbankdirektører skal ikke tænke på næste valg. De offentlige kasser skulle hellere spare på anlægsudgifter, så de bidrager til at sænke efterspørgslen efter arbejdskraft og råvarer. Så investeringer i obligationer skal ske med forsigtighed og med et skarpt øje på finanspolitikken
Aktiemæssigt ser det lyst ud. Aktierne er faldet på grund af alle usikrehederne og rentefrygt. Alt dette er indregnet i aktiekurserne.
Så der kan godt købes med omtanke. Aktieselskaber som producerer forbrugsgoder vil dog ikke være de første til at stige. Energi kan være en god mulighed, da der er stor fokus på grøn omstilling og forsyningssikkerhed. Traditionelt er det dog transportaktier, som stiger først, når trenden vender.
Opdateret 31-12-2022