Pengeinstitutterne har flere opgaver. De skal hjælpe nationalbanken med betalingsformidling. Bankerne er indgangen til markedet for private og virksomheder. Bankerne imellem sker formidlingen på bankerne konti i Nationalbanken. Hvis du betaler med dit Dankort i en butik, og du er i bank A, mens butikken er i bank B, trækkes beløbet på din konto i bank A til bank A´s konto i Nationalbanken, hvor de her overføres til bank B´s konto i Nationalbanken, som viderefører dem til butikkens konto i bank B se tegningen nedenunder:

De røde pile viser, hvordan kunde og butik opfatter det skete. De blå pile viser, hvad der faktisk sker i datasystemerne. Har kunden og butikken samme bank, sker der blot en kontering i banken mellem deres 2 konti. Princippet bliver det samme, når der skal til at betales med App via mobiltelefoner.

Pengeinstitutterne skal også hjælpe til med at formidle kredit. De låner penge via kundernes indskud og eksterne kapitaludbydere på både det danske og internationale marked. Bankerne kalder det at "funde” sig selv. For at kunne tiltrække kapital billigt, skal banken have en god kreditkarakter fra et kreditvurderingsinstitut, f. eks. Standard & Poors.

Endelig deltager de også med at formidle risiko. Det kan være kurssikring og garantistillelse.

Bankerne har en lang række forskellige ind- og udlånstilbud. Det nemmeste er at gå på en banks hjemmeside, og se de mange muligheder.

Bankerne foretager også debitorvurderinger inden, at der tilbydes et lån. For virksomheder, vil man gerne se både budgetter, regnskaber og forretningsplaner. Alle bankerne forlanger, at virksomhedsejerne selv vil løbe en væsentlig risiko, så ejerne må enten stilles som kautionister eller en stor egenkapital. For private er det normalt nok at se, skattepapirer, lønsedler og formueforhold.

Pengeinstitutter er en form for pengebutik, som netop handler med penge. Da bankerne skal tjene penge på at handle med penge, kan deres "bruttoavance" opgøres, som det som hedder rentemarginalen. Rentemarginalen er forskellen på bankernes gennemsnitlige ind- og udlånsrente. Herunder kan du se de sidste 10 års renter for henholdsvis ind- og udlån.

Forskellen mellem de 2 renter er rentemarginalen. Bemærk, at de har en fin næstens ens udvikling, når der sammenlignes det, som er mest gennemsnitlige. Denne er overfor virsomhederne. Du kan selv finde den over husholdningerne ved at gå ind på http://www.statistikbanken.dk/DNRUPI og taste i feltet husholdninger. Mon den forskel er større? Hvis den er det, hvorfor er den så det?

Kernekapitalsbegreber:

Egenkapital (aktiekapital + reserver osv)

+ Hybrid kernekapital (lån på særlige vilkår, som ikke kan modregnes i konkurs)

= kernekapital (skal udgøre 4 % af balancen)

+ supplerende kapital (lån), som ikke kan kræves indfriet før tid

= Solvens (skal udgøre 8 % af balancen)

Bankerne har individuelle solvenskrav, som beregnes dog individuelt af hensyn til bankens sammensætning af udlån. Kommuner og stater anses for sikre  - hmm – Grækenland

Er støtten til Grækenland, Spanien, Irland osv. faktisk af hensyn til landene egne banker – hos os Danske Bank f. eks.?

Andre krav til banker er likviditetskrav, kapitlbuffere, bomusere m.m og kan findes på:

https://www.consilium.europa.eu/da/policies/banking-union/single-rulebook/capital-requirements/ 

3/11 - 2020