En virksomheds aktiver viser, hvad virksomheden har investeret i, mens passiverne viser hvordan aktiverne er finansieret. Så når virksomheden investerer, så bruges der penge, mens finansiering betyder at finde penge. Sådan populært sagt.
Den vertikale balancestruktur arbejder med den lodrette balance i både aktiver og passiver.
Anlægsgraden fortæller, hvor meget anlægsaktiverne udgør af den samlede balance. Produktionsvirksomheder menes ofte at have en høj anlægsgrad. Men se lige på eksemplerne her: Ford Motor er 35%, Nike 27%. En handlesvirksomhed som Wal-mart er på 69% og McDonalds har en på 75 %. Så er der lidt sammenligningsgrundlag. (Tallene er fra 2015)
Soliditesgraden er kendt sammen med gearingen. Ny er gældssætningsgraden, som fortæller, hvormeget gælden udgør i procent af balancen.Det er de nøgletal, som der arbejdes med, og de skal altid sammenlignes med en konkurrent. Ganske som i andre analyser. Husk, at gældsætnings- og soliditetsgrad giver 100% tilsammen. Husk også reglen, at en soliditetsgrad på 25% betyder at gearingen er 4, 33,3% giver en gearing på 3 osv.
Den horisontale balancestruktur arbejder med den vandrette balance. Det vil sige kort gæld kontra omsætningsaktiver og lang gæld kontra anlægsaktiver. Det sker ud fra et likviditetshensyn.
Kapitalbindingsgrad og likviditetsgrad er kendte. De skal også sammenlignes med konkurrenterne, men generelt skal likviditetsgraden være over 100 og kapitalbindingsgraden under. Den lange gæld skal altså finansiere nogle af omsætningsaktiverne,
03/4-2018