2015 - Finansiering

FinansKim - læs - arbejd - lær

Eksamensopgave nr. 1

Juni 2017

Aktier

 

 

1.Forklar hvilke analyser, som det kan være interessant at foretage ved aktieinvesteringer?

 

2.Redegør for aktiebegreberne: børskurs, børshandel og udbytte.

 

3.Diskuter og giv en vurdering ud fra artiklen, i hvor høj grad påstandene har påvirket aktiekurserne d. 17.maj 2015.

 

Læs hele historien på borsen.dk: http://penge.borsen.dk/artikel/1/345422/vestas_fik_taesk_paa_skraekkelig_dansk_aktiedag.html#ixzz4hP3xK6il

Vestas fik tæsk på skrækkelig dansk aktiedag

 

 

Penge Af Ritzau Finans

17. maj 2017 Kl. 17:08

 

Der var ikke mange solstrålehistorier på det dansk aktiemarked onsdag - faktisk var det blandt de større selskaber kun NKT, der glimtede.

 

Amerikansk politisk uro har fået investorer over hele verden til at trække følehornene til sig og smide risikolysten på hylden. Aktiefald i Asien bredte sig til Europa i onsdagens løb og fortsatte også i USA sidst på eftermiddagen.

 

C20 Cap-indekset faldt 2 pct. til 1127,66 og alle C20-aktier endte i rødt. Faldene var lidt større i Danmark end i det øvrige Europa, hvor der ved dansk lukketid var dyk på omkring 1,5 pct.

 

"Det er et klart politisk drevet marked, vi har. Uroen får investorerne til at tage gevinster hjem," vurderer Ole Kjær Jensen, afdelingsdirektør i Sydbank, over for Ritzau Finans.

 

I bunden endte aktier som Vestas, Genmab og Mærsk, og det er alle aktier, der ellers har haft et godt 2017. Det var dog ikke noget selskabsspecifikt, der fik dem til at falde onsdag, påpeger Ole Kjær Jensen.

 

Vestas faldt 3,4 pct. til 590,50 kr. Aktien er steget knap 30 pct. i år. Genmab satte sig 3,5 pct. til 1340 kr., men har stadig en stigning i år på omkring 15 pct. Mærsks B-aktie faldt 2 pct. til 12.350. Aktien er i år steget omkring 10 pct.

 

Den væsentligste faktor bag onsdagens uro kom fra USA og det seneste nyt om USA's præsident, Donald Trump, der ifølge et memo fra den nu forhenværende FBI-chef James Comey har bremset en undersøgelse af Trumps tidligere rådgiver Michael Flynn.

 

Flynn er ellers under anklage for angiveligt at have haft tætte bånd til Rusland. Dertil kommer sagen om læk af efterretninger til den russiske udenrigsminister fra Donald Trump.

 

Den politiske uro skaber frygt for, at det kan komme til at stå i vejen for Trumps planer om infrastrukturinvesteringer og ikke mindst den med længsel ventede skattereform.

 

NKT blev belønnet

 

Industrikoncernen NKT, der er ved at blive splittet op i to selvstændige forretninger, leverede regnskab for første kvartal, og det faldt i god jord i onsdagens sure marked, hvor ellers kun et par håndfulde aktier steg.

 

Omsætningen landede som ventet, men der var en stærkere end ventet indtjening hos både Cables-forretningen og Nilfisk. NKT-aktien steg 3,3, pct. til 560,50 kr. - og kunne lige knibe sig i det højeste niveau siden før finanskrisen.

 

Ligeledes uden for C20 leverede Simcorp, Rias, IC Group, Vestjysk Bank og Zealand Pharma desuden regnskabstal.

 

Softwarevirksomheden Simcorp landede i første kvartal et driftsoverskud (EBIT) på 10,2 mio. euro, hvilket var en fremgang fra 5,9 mio. euro i samme periode året før. Ifølge estimater fra Bloomberg News var EBIT-overskuddet dog en anelse under forventningerne på 11,1 mio. euro.

 

Aktien faldt 6,7 pct. til 405,60 kr.

 

Plastvirksomheden Rias steg 3,1 pct. til 445 kr. efter at have leveret overordnede halvårstal, der stort set var ens med første halvår året før. Forventningerne blev fastholdt.

 

Tøjgigant straffet

 

IC Group leverede et regnskab, der var skæmmet af endnu en nedjustering og nyheden om en ny topchef, da finansdirektør Alexander Martensen-Larsen er forfremmet og afløser den midlertidige direktør Peter Thorsen. Investorerne var ikke tilfredse og sendte aktien ned med 11 pct. til 146 kr.

 

Vestjysk Bank endte med et kursfald på 5,4 pct. til 15,90 kr. Regnskabet for første kvartal viste faldende nedskrivninger og øgede kursreguleringer, men banken er fortsat presset på finanserne, og en aktieemission er stadig under overvejelse.

 

Nettooverskuddet i banken viste dog markant fremgang, da det i første kvartal i år var 59 mio. kr. mod 12 mio. kr. i den tilsvarende periode af 2016.

 

Markedets dom over regnskabet fra biotekselskabet Zealand Pharma var et fald på 2,1 pct. til 117,50 kr., mens Fynske Bank, der leverede et overraskende godt regnskab, alligevel faldt 0,6 pct. til 87,50 kr.

 

/

ritzau/FINANS

-

 

Eksamensopgave nr. 2

Juni 2017

Aktieemmission

 

 

1.Forklar hvilke finansieringsmuligheder en selskab har med egenkapital.

 

2.Redegør for, hvilke krav den danske fondsbørs stiller til en børsnotering.

 

3.Diskuter og vurder, hvilke fordele og ulemper der er for Green Mobility ved at gå på fondsbørsen.

 

 

GreenMobility planlægger børsnotering i København GreenMobility A/S, som opererer 400 eldrevne bybiler i Storkøbenhavn, planlægger en børsnoteringpå Nasdaq First North i København i løbet af 2017. Ved den planlagte børsnoteringvil elskabet udstede nye aktier for at rejse kapital til fortsat vækst i Storkøbenhavn og til udrulning af GreenMobility’s koncept Din ByBil i andre europæiske storbyer, hvor Selskabet forventer, at efterspørgslen efter bybiler fortsat vil vokse markant. Konceptet Din Bybil er en deleøkonomisk løsning til moderne storbymennesker, der ønsker nem og bekvem adgang til mobilitet: Brugerne finder og bestiller biler via en app, der også fungerer som bilnøgle, og biler hentes og afleveres på offentlige P-­‐pladser uden tidsbegrænsning. Med 400 eldrevne bybiler, der oplades med grøn strøm tilbyder GreenMobility en bæredygtig løsning på nogle af de udfordringer, mange storbyer har med stadig tættere trafik, der belaster både vejene og nærmiljø. Link: http://greenmobility.com/

 

Eksamensopgave nr. 3

Juni 2017

Omlægning af lån og konvertering

 

 

1.Forklar hvilke former for realkreditlån der findes?

 

2.Redegør for, hvad op-, ned- og skråkonvertering er.

 

3.Diskuter og vurder af ud fra artiklen, om du ville råde en boligejer til at konvertere

 

Link: http://finans.dk/privatokonomi/ECE9543498/staedige-boligejere-holder-fast-i-de-dyre-laan/?ref=eblistermest&ctxref=ext

Stædige boligejere holder fast i de dyre lån

En historisk chance for at lægge lån om blev kun udnyttet af få.

01.05.2017 kl. 14:54

 

Der er stadig mange boligejere, der ikke lader sig lokke af at omlægge deres lån.

Lars Nielsen

Der findes stadig en stædig kerne af boligejere, der ikke vil omlægge deres lån, selv om de kan spare penge. Kun 9.000 valgte at lægge lån om i forbindelse med den seneste opsigelsesfrist ved udgangen af april. Det vurderes, at 35.000 med fordel ville kunne spare penge ved en låneomlægning, men det vil de altså ikke.

»Det er et forholdsvist lille beløb, boligejerne har omlagt lån for, når man tager den lave rente og den stadig store mængden af højt forrentede obligationer i betragtning. Det betyder med andre ord, at der stadig er en del boligejere, der betaler en unødig høj rente på deres boliglån,« siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

Opsigelsesfristen denne gang var speciel på grund af et helt ideelt scenarie. Kurserne var rekordhøje på 2 pct. lånet, og ved næste opsigelsesfrist til august vil der være helt nye obligationsserier i markedet, og det betyder i sig selv, at kurserne vil være lavere. Så der var tale om en historisk god chance, vurderer man i realkreditsektoren.

Der er flere forklaringer på, at boligejerne er så stædige.

»I nogle tilfælde kender boligejere ikke renten på deres lån, i andre tilfælde er lånet for lille til, at det kan omlægges, og i yderligere nogle tilfælde går boligejerne i flyttetanker, og så kan en konvertering ikke nå at tjene sig selv hjem. Samtidig kan der være nogle boligejere, der ikke gider beskæftige sig med deres realkreditlån,« mener Lise Nytoft Bergmann.

Sådan ser det ud for dem, der har omlagt et 3,5 pct. lån med afdrag til et 2 pct. lån (restløbetid 27 år):

YdelseAfdragRestgæld

3,5 %4.1801.8701.000.000

2 %3.9802.4401.044.000

Forskel20057044.000

Sådan ser det ud for dem, der har omlagt et 3,5 pct. lån uden afdrag til et 2 pct. lån (restløbetid 27 år):

YdelseRestgæld

3,5 %2.4901.000.000

2 %1.7601.059.000

Forskel20059.000

Kilde: Nordea Kredit

Det største bidrag til opsigelserne kommer blandt låntagere med fast forrentede 3 pct.-lån. De står alene for 11,4 mia. kr. og dermed næsten halvdelen af den samlede konverteringsaktivitet, konstaterer cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.

»Det er ikke så overraskende, at 3 pct.-lånene trækker det største læs. Det er er den absolut største pulje af udestående lån er set i forhold til andre fast forrentede lån med højere kuponrente, og 3 pct.-låntagerne har ligeledes haft færre åbne konverteringsvinduer gennem de senere år,« mener han.

Samlet er der omlagt lån for 25 mia. kr. denne gang, og seniorøkonom i Nykredit, Jeppe Borre, tror, det er et udtryk for, at mange allerede har lagt lån om.

»Dagens tal er et udtryk for, at langt de fleste danskere med en konverteringsmodent lån allerede har benyttet sig af muligheden for at konvertere ned i rente. De fleste af dem, som endnu ikke har gjort det, kan have gode

 

Eksamensopgave nr. 4

Juni 2017

Pengeinstitutter

 

 

1.Forklar hvad pengeinstitutternes hovedopgaver er.

 

2.Redegør for begreberne kernekapital og solvens.

 

3.Diskuter og vurder af ud fra artiklen, hvilken betydning en stramning af bankernes udlånsmuligheder betyder for virksomhederne i Danmark

Link: http://www.business.dk/finans/bankformand-nye-krav-sender-op-mod-60-banker-i-luksusfaelden?&utm_source=newsletter&utm_medium=email&utm_content=red_nb-20170519&utm_campaign=business_morgen

Bankformand: Nye krav sender op mod 60 banker i luksusfælden

Torsdag d. 18. maj 2017, kl. 14.50

En stor andel af de danske banker vil pr. automatik have svært ved at leve op til reglerne, hvis kravene som varslet bliver skærpet, lyder det fra formanden for 60 lokale pengeinstitutter.

Det vil få alvorlige og vidtrækkende økonomiske konsekvenser for et samfund som det danske, hvis myndighederne som varslet indfører en hårdere linje over for de danske banker.

Sådan lyder advarslen fra Claus E. Petersen, der er formand i Lokale Pengeinstitutter og adm. direktør i Den Jyske Sparekasse.

»Det er ingen kunst at skabe et fuldstændig sikkert finansielt banksystem. Myndighederne skal blot pålægge institutterne en spændetrøje i form af skyhøje kapitalkrav og ekstrem høj kontrol. En sådan tilgang vil imidlertid være dræbende for den økonomiske vækst og vil skabe en ineffektivitet, der vil åbne døren for aktører på det grå uregulerede marked, hvor danskerne kan blive tilbudt langt dårligere vilkår, end de, den etablerede finanssektor i dag tilbyder,« siger Claus E. Petersen fra talerstolen i forbindelse med Lokale Pengeinstitutters årsmøde, der afholdes torsdag i Aalborg.

Lokale banker frygter strengere krav

Der er sket et kraftigt fald i antallet af pengeinstitutterne siden finanskrisen gjorde sit indtog i Danmark – fra 145 pengeinstitutter i 2007 til 72 i dag.

Finanstilsynet lægger i forsøget på at forhindre fremtidige konkurser op til yderligere kapitalkrav til sektoren. De mindre og mellemstore banker, der er samlet i brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter, frygter, at de strengere krav kan sende sunde banker i graven.

Foreningen har 60 pengeinstitutter som medlemmer, der har i alt 500 filialer og 8.150 ansatte. I 2016 kunne medlemmerne præstere et samlet overskud før skat på fire milliarder kroner og en forrentning af egenkapitalen efter skat på 8-9 procent.

Sunde banker kan havne i fedtefadet

Advarslen kommer efter, at bankernes vagthund, Finanstilsynet, har varslet, at man vil indføre såkaldte NEP-krav inden årets udgang. Dermed vil små og mellemstore pengeinstitutter i Danmark skulle have mere kapital stående i tilfælde af, at bankerne går konkurs.

Kapitalkravene består af to elementer. Det ene er et beløb til at absorbere det tab, der forventeligt vil opstå ved en strengere værdiansættelse foretaget af en uafhængig vurderingsperson i afviklingssituationen. Det andet er et beløb til at kapitalisere den del af instituttet, der ikke kan sælges umiddelbart.

Ifølge Claus E. Petersen vil et øget kapitalkrav på blot ét procentpoint svare til over 3 mia. kroner i kapitalbehov for de mange af landets pengeinstitutter, der ikke er SIFI-institutter, såsom Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit.

Med et kapitalkrav på 15-16 pct. vil det for ikke-SIFI-institutterne modsvare en manglende udlånsevne på 25 mia. kroner pr. procentpoint, påpeger bankformanden for godt 60 lokale pengeinstitutter. Dermed vil langt størstedelen af de danske banker havne i en luksusfælde, hvis kravene fra Finanstilsynet bliver gennemført.

»I tilsynets diskussionspapir kombineres det meget høje NEP-krav yderligere med helt særlige danske overvejelser om en hård tilgang, hvis et pengeinstitut overskrider kravet, hvilket indebærer, at et pengeinstitut nærmest pr. automatik eller inden for forud fastsatte frister vil blive sendt i Finansiel Stabilitet, selvom pengeinstituttet i øvrigt er fuldt ud levedygtigt og solvent,« siger Claus E. Petersen.

Tilsyn holder fast

Hos Finanstilsynet fastslår direktør Jesper Berg, at de mindre og mellemstore banker skal vænne sig til strengere krav. For det samme kommer til at ske for de store banker, og er der for stor en forskel, kan det ifølge tilsynschefen føre til meget uheldige konsekvenser i tilfælde af hårdere tider.

»De største institutter skal kunne bringes tilbage på markedet i hel tilstand, de må ikke bare gå konkurs. Det betyder, at I får nogle konkurrenter, der kommer til at se meget robuste ud,« siger han og tilføjer:

»Et af mine største rædselsscenarier er, at næste gang, der kommer et Amagerbanken-tilfælde (banken gik konkurs i 2011, red.) blandt de mindre og mellemstore banker, så vil der kunne ske en flugt fra de mindre og mellemstore banker, fordi kapitalkravene er anderledes for de store banker.«

Jesper Berg understreger, at han også allerhelst vil finde en privat løsning. Fordi hvis man kommer ind i Finansiel Stabilitet, så bliver det blodigt.

»Der er ikke noget modspil, der er ikke nogen, der byder på banken. Der er kun en vurderingsmand, som foretager en vurdering, og den vurdering bliver hård. Det bliver blodigt for kreditorerne. Derfor er det vigtigt, at man undgår at havne i Finansiel Stabilitet. Det er bedst for alle,« siger han

 

 

Kilde: http://finanskim.dk/bank-og-l-neformer.html

Kernekapitalsbegreber:

Egenkapital (aktiekapital + reserver osv)

+ Hybrid kernekapital (lån på særlige vilkår, som ikke kan modregnes i konkurs)

= kernekapital (skal udgøre 4 % af balancen)

+ supplerende kapital (lån), som ikke kan kræves indfriet for tid

= Solvens (skal udgøre 8 % af balancen)

Bankerne har individuelle solvenskrav, som beregnes dog individuelt af hensyn til bankens sammensætning af udlån.

 

 

Eksamensopgave nr. 5

Juni 2017

Realkredit

 

 

1.Forklar forretningsgangen ved optagelse og udbetaling af et realkreditlån

 

2.Redegør for, hvorfor bidragssatserne kan være forskellige mellem de forskellige lånetyper og serier.

 

3.Diskuter og vurder af ud fra artiklen, hvorfor en forhøjelse af lånerammen for sommerhuse til 75% fra 60% kan sætte gang i sommerhussalget.

 

Link: http://www.dr.dk/nyheder/indland/oekonom-gebyrer-bremser-regeringens-forsoeg-paa-sparke-gang-i-sommerhus-salget

Økonom: Gebyrer bremser regeringens forsøg på at sparke gang i sommerhus-salget

Fra 1. maj har du kunnet låne op til 75 procent af sommerhusets værdi som realkreditlån.

19. maj. 2017 kl. 20.44

I Ølsted, Hundested og Liseleje ryger sommerhusene efter under et halvt år på markedet. I Sjølund, Sydals og Harboøre ligger de i over to år, før de bliver solgt, viser tal fra boligportalen Boliga. (Foto: Kristian Brasen © Scanpix)

 

Af Emma Toft

Flere skal have mulighed for at købe sommerhus, det skal være billigere at bygge og renovere sommerhuset, og sommerhussalget skal sparkes i gang rundt om i landet.

Derfor fik regeringen for nylig vedtaget et lovforslag, som giver sommerhuskøbere lov til at optage realkreditlån svarende til 75 procent af husets værdi. Før kunne folk kun låne 60 procent af sommerhusets værdi i form af et realkreditlån.

Men måske kommer der ikke helt så meget gang i sommerhusmarkedet, som regeringen har håbet.

Realkreditinstitutterne har nemlig lagt en højere bidragssats ind på den del af lånet, der skal finansiere de sidste 60 til 75 procent af boligens værdi.

Det kan mindske effekten af regeringen tiltag, der er trådt i kraft 1. maj, siger boligøkonom og lektor Morten Skak fra Syddansk Universitet.

- Det er klart, at effekten af det, regeringen har indført, bliver reduceret, siger han.

Det kommer dog ikke bag på Morten Skak, at realkreditinstitutterne lægger en højere bidragssats på den del af realkreditlånet, der ligger mellem 60 til 75 procent af boligens værdi.

- Det er ikke så overraskende, men man kan så diskutere, om de tager for høje bidragssatser, siger Morten Skak og tilføjer:

- Generelt er det fornuftigt, at de mest risikable lån har de højeste bidragssatser.

Årsagen er, at både forbrugere og realkreditinstitutter løber en risiko, jo større lånet er i forhold til boligens værdi. Derfor stiger bidragssatsen i takt med, hvor meget af boligens værdi man har belånt.

Bidragssatsernes sammensætning

•Ser man for eksempel på prislisten fra realkreditinstituttet BRFkredit, fremgår det tydeligt, at bidragssatsen stiger, jo større del af fritidshuskøbet der finansieres med realkreditlån.

•På et lån med fast rente og afdrag stiger bidragssatsen som følger:

•0-30 procent af lånet: 0,325 procent

•30-45 procent af lånet: 0,8 procent

•45-60 procent af lånet: 1,0 procent

•60-75 procent af lånet: 1,3 procent

•Kilde: BRFkredit

 

Eksamensopgave nr. 6

Juni 2017

Investering og finansiering

 

 

1.Forklar hvad investeringer kan være.

 

2.Redegør for nogle forskellige finansieringsmuligheder, som Rentokil kan anvende ved køb af konkurrenter

 

3.Diskuter og vurder af ud fra artiklen, hvilken finansieringsform du ville vælge

 

 

Link: http://www.business.dk/vaekst/britiske-rentokil-vil-koebe-alle-danske-rivaler?&utm_source=newsletter&utm_medium=email&utm_content=red_nb-20170522&utm_campaign=business_morgen

Britiske Rentokil vil købe alle danske rivaler

Søndag d. 21. maj 2017, kl. 18.35

Rentokil, der har tætte historiske forbindelser til Danmark, er klar til at give et købstilbud til alle danske skadedyrs-bekæmpere. For fremtiden tegner dystert for de mindre i branchen, siger briternes danske chef.

Lasse Friis

Den danske forbindelse

Rentokil har en tæt forbindelse til Danmark. I 1904 dannede Sophus Berendsen datterselskabet Ratin, og i 1927 blev en britisk del – British Ratin – oprettet.

I 1957 købte British Ratin den danske afdeling, og Ratin blev til Rentokil. Selskabet blev i 1969 børsnoteret i London, og Sophus Berendsen beholdt en aktiepost på 50 pct.

I 1997 blev det besluttet at foretage et split af Sophus Berendsen, hvor et nyt selskab – igen med navnet Ratin – separat blev børsnoteret og kom til at sidde på aktierne i Rentokil.

Sophus Berendsen opløste trinvis sin aktiepost i Ratin for til sidst at lade aktionærerne få de sidste Rentokil-aktier.

I 2000 bliver Ratin endeligt afnoteret i København, og aktionærerne får deres aktier ombyttet til Rentokil-aktier. Dermed forsvandt den sidste forbindelse til Danmark.

Alle danske skadedyrsbekæmpere kan se frem til få et tilbud fra den britiske koncern Rentokil. Virksomheden frier til hele branchen og er klar til at købe heftigt op i Danmark, siger Rentokils danske chef, Kristian Linder.

Han mener, at hele den danske branche bør overveje briternes tilbud grundigt, fordi nye regler vil gøre det meget svært fremover at klare sig alene.

»Hvis de mindre aktører skal nå at få noget ud af deres livsværk, inden de mister deres marked og kunder, skal de hellere komme til os og lade os købe dem,« siger adm. direktør Kristian Linder fra Rentokils danske selskab i et interview med Berlingske Business.

Han siger, at markedet for skadedyrs-bekæmpelse i de kommende år vil gennemgå store forandringer. En ny EU-regulering fra sommeren 2016 betyder, at det fremover bliver forbudt at have permanent rottegift liggende i rottefælder. Baggrunden for reglerne er et forsøg på at modvirke den voksende resistens blandt rotter, at beskytte miljøet og at forhindre, at giften spreder sig til andre dyr i fødekæden, for eksempel rovfugle.

Det betyder, at skadedyr fremover skal bekæmpes med grønnere og mere højteknologiske løsninger. Kristian Linder mener, at det stiller store krav til, hvor meget kapital virksomhederne har til rådighed.

»De systemer, der kommer på markedet nu, er væsentligt dyrere end for eksempel en blikkasse med lidt gift i. Det presser de mindre virksomheder på deres kapitalbehov, og det har ændret markedet bemærkelsesværdigt meget,« siger Kristian Linder.

Kristian Linder vil meget gerne i dialog med både de mindre og de helt store spillere på det danske marked for skadedyrsbekæmpelse.

»Dem, vi er interesseret i, er ca. 20 danske virksomheder. Og hvis det er muligt, har vi mulighed for at købe alle aktører på det danske marked. Det vil vores britiske moderselskab give os kapital til,« siger Kristian Linder.

Han fortæller, at hovedselskabet Rentokil med en omsætning på ca. 20 mia. kroner i 2016 meget direkte har kommunikeret til datterselskaberne i Norden, at de skal forsøge at købe de konkurrenter, der passer ind i briternes forretningsmodel.

»Det her kommer til at ske i hele Europa, og derfor har vores moderselskab i Storbritannien sagt, at vi skal tale med alle aktører på markedet og forsøge at købe så mange som muligt. Vi har allerede to opkøb og er i dialog med flere,« siger Kristian Linder.

Den danske forbindelse

Rentokil har en tæt forbindelse til Danmark. I 1904 dannede Sophus Berendsen datterselskabet Ratin, og i 1927 blev en britisk del – British Ratin – oprettet.

I 1957 købte British Ratin den danske afdeling, og Ratin blev til Rentokil. Selskabet blev i 1969 børsnoteret i London, og Sophus Berendsen beholdt en aktiepost på 50 pct.

I 1997 blev det besluttet at foretage et split af Sophus Berendsen, hvor et nyt selskab – igen med navnet Ratin – separat blev børsnoteret og kom til at sidde på aktierne i Rentokil.

Sophus Berendsen opløste trinvis sin aktiepost i Ratin for til sidst at lade aktionærerne få de sidste Rentokil-aktier.

I 2000 bliver Ratin endeligt afnoteret i København, og aktionærerne får deres aktier ombyttet til Rentokil-aktier. Dermed forsvandt den sidste forbindelse til Danmark.

Har købt to konkurrenter

Rentokil, der er et af Europas største selskaber inden for skadedyrsbekæmpelse, overtog sidste år Barslund Skadedyrskontrol i Hvidovre ved København, og det britiske selskab har netop overtaget Danica Skadedyrssikring.

»Vi vurderede, at det vil give meget mere at gå sammen med en af de store. Det ville kræve mange flere økonomiske ressourcer at stå alene fremover,« forklarer Kim Vorsholt, der ejede Danica Skadedyrssikring.

Rentokil har 80 skadedyrsbekæmpere og sidder på godt 20 pct. af markedet i Danmark. Den andel skal vokse.

»Vi har nu købt to af vores konkurrenter og overtaget deres forretning og medarbejdere, som får mulighed for at blive endnu dygtigere. Vi kommer til at købe flere, vil jeg godt love. Vi vil ud og vokse, og vi er også tvunget til det, som markedet udvikler sig,« siger Kristian Linder.

 

Eksamensopgave nr. 7

Juni 2017

Finansiering

 

 

1.Forklar hvad forskellen på investering og finansiering er.

 

2.Redegør for de finansieringsmuligheder en æbleplantage normalt har.

 

3.Diskuter og vurder af ud fra artiklen, hvilke fordele Coops medlemmer, Fejø frugt og Coop har af crowdfunding.

 

 

Link: https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e6443601

Naboer til økologisk frugtplantage: Vi vil støtte lokalt

23. maj 2017 TV Øst Thomas Albrektsen... 292 ord Id: e6443601

 

Poul Pedersen har sammen med Coops mange andre medlemmer lånt 660.000 kroner til nye æbletræer hos Fejø Frugt.

Fejø Frugt vil gerne dyrke flere økologiske æbler.

Frugtavler Laust Spandet Jensen kan nemlig mærke en stigende efterspørgsel på nationalfrugten. Det var en af grundende til, at ejeren af Fejø Frugt i april blev en del af et nyt crowdfunding-projekt, som dagligvarekæden Coop står bag.

Og på blot otte dage har 157 af Coops medlemmer lånt 660.000 kroner til frugtavleren. De skulle bruges til plantning af nye æbletræer på 4,5 hektar af Fejø Frugts arealer.

Naboerne Mette Morell og Poul Pedersen bor med udsigt til vandet og store åbne vidder. Og så bor de med udsigt til Laust Spandet Jensens æbletræer og blommetræer.

Det er blandt andre ægteparret, der har været med til at låne penge til den nye plantage. Renten på lånet er fire procent, men for dem handler det ikke om en økonomisk gevinst.

- Nej, det tænker vi ikke over. Vi investerer ikke for at tjene penge. Vi gør det for at være med i processen og for at støtte lokalt. Det er det primære formål, siger Poul Pedersen.

Ægteparret nyder deres otium på øen, og det er første gang de prøver at crowdfunde et projekt.

- Det er vel den gamle tanke om andelsbevægelsen i en ny udgave. Det er en god idé, siger Mette Morrell.

 

Nemmere og billigere

Projektet skal være med til at gøre det nemmere og billigere for producenterne at få penge til at føre deres visioner ud i landet. Og på samme tid kan forbrugerne støtte de konkrete producenters projekter, som de godt kan lide - og få en

belønning eller en god rente.

Der vil være to muligheder for medlemmerne.