Kommentar til lovændringer og -forslag

FinansKim - læs - arbejd - lær

Regeringens vækstplan 18/6 - 2014:

Den nye vækstpakke giver ikke meget vækst. Hvis privatforbruget skal stige, skal forbrugerne have tillid til, at fremtiden ser lysere ud, og så hjælper det ikke at flytte en afgift over som direkte skat. De seneste års tiltag har været:

 

  • Afskaffelse af efterlønnen, hvilket gør, at unge mennesker holdes ude af arbejdsmarkedet, mens de gamle bliver i job. Arbejdsmarkedet bliver ikke tilført ny viden, som kunne give en bedre produktivitet.
  • Ændringer af pensionsordninger og skatteforhold angående disse.
  • Nedsættelse af den periode, hvor man opnår dagpenge som arbejdsløs.
  • Stramninger af kontanthjælp for par
  • Skattestigninger på fast ejendom, som bare er udskudt på grund af skattestoppet.
  • Selvfinansiering af sygdom i udlandet (eller udgifter til en forsikring)

 

Dette er bare nogle af de tiltag, som gør, at befolkningen vælger at spare op. Opsparingens størrelse kan jo netop ses på overskuddet på betalingsbalancen.

 

Andre forhold, som spiller en på vækstmuligheder og øget forbrug er af negativ art. Mange ejerboliger skal nu refinansieres eller der skal afdrages på de afdragsfrie lån. Boligpriserne er faldet, så mange er tekniske insolvente. Derfor stiger forbruget heller ikke af den årsag. Den stigende grundskyld til kommunerne opnår også et nyk op ad, hvert år.

 

At virksomhederne opnår en afgiftslettelse, betyder blot, at overskuddet i virksomheden bliver større til glæde for ejerne. Virksomheden opnår dog ikke et større salg, da den er faktorer som: konkurrenter, markedets efterspørgsel og de variable omkostninger, som er afgørende for virksomhedens salg og vækst i omsætningen.

 

Denne vækstpakke sikre en forsat lav vækst, som måske også er målet?

18/6 - 2014

 

Regeringens vækstplan 22/3 - 2013:

Hvis der skal gang i virksomhedernes vækst, skal der gribes ind i virksomhedernes variable omkostninger, i forbrugernes købekraft eller konkurrenceforholdene.

 

Sænkelse af selskabsskatten har ingen betydning. En overskudsfordeling er kun et anliggende mellem ejerne og staten. Virksomheden vil ikke afsætte flere varer, fordi de skal betale mere eller mindre i skat.

 

Sænkelse af miljøafgifter. Det er kun hvis miljøafgiften er på en prisfølsom vare, at den kan påvirke prisdannelsen og dermed virksomhedens omsætning.

 

Indføring af boligjobordningen påvirker klart forbrugernes købekraft. Da forbrugeren nu kan købe arbejdet "billigere" p. gr. a. skattefradragets værdi kan der ske en stigning i efterspørgslen på håndværkerudført arbejde.

 

Offentligt anlægsarbejde påvirker ikke den hjemlige økonomi ret meget. EU-regler tilskriver, at alle større offentlige arbejdsopgaver og projekter skal sendes i EU-udbud. Så det kan lige så godt være polakkere eller italienere, som får jobbet.

 

 

22 - 03 - 2013