2016

FinansKim - læs - arbejd - lær

2016 - Hvad sker der i år?

 

Finanspolitikken

 

Europa har efter den græske krise fokuseret på landenes budgetunderskud. Det betyder at arbejdsløsheden stadig er høj, og stigningen i forbruget udebliver. Den kraftige indvandring fra primært Mellemøsten betyder, at der forsat vil være pres på de offentlige budgetter, og derfor kan der forudses fortsatte besparelser, hvilket vil hæmme væksten

 

Pengepolitikken.

 

Centralbankerne rundt om i verdenen fører fortsat lempelig pengepolitik. USA vil begynde at hæve renten mere end den ene gang, vi så i slutningen af 2015, når arbejdsløsheden stabiliserer sig under 5 % og inflationen begynder at stige. EU vil føre forsat lempelig pengepolitik indtil at inflationen vil stige. Kina har åbnet for sin valuta, og den kan handles på linje med andre. Den skal så til at finde sin rolle som reservevaluta på linje med euro.

 

2016 - Obligationer

 

Det bliver et meget spændende år. Centralbankerne fører fortsat lempelig pengepolitik og pumper masser af likviditet ud. Likviditeten benyttes primært til at købe statsobligationer for, og så kommer pengene ikke rigtigt i omløb, men finansierer primært de beskedne statsunderskud. Det positive er, at der så ikke kan opstå pengemængdeinflation.

Hvis inflationen begynder at stige, vil der være mulighed for at centralbankerne lader rente stige. Det kræver dog en form for omkostningsinflation. Den kommer dog ikke, før forbruget begynder at stige. Den bedste indikator er, at holde øje med råvarepriserne. De skal stige før at inflationen kommer.

Det skal dog med her, at hvis renten stiger med 1 %, så falder de lange obligationskurser med ca. 4 kurspoint. Så kommer der en rentestigning, vil det medføre et kurstab på lange og mellemlange obligationer.

 

2016 - Aktier

 

Aktierne har 2 gange været ved samme top omkring 1050 i OMX-indexet. Efterspørgslen fra forbrugerne udebliver på verdensplan. Væksten i Kina falder, og man kan nu stille sig det spørgsmål, om det var Kina, som trak verdenens vækst, eller om det var den vestlige verden, som gav kraftig vækst til Kina. En del virksomheder har produceret til lager. Det er kun muligt, fordi renten er lav. Hvis virksomhederne skal vækste, skal de kunne sælge varerne.

I USA er der blevet ansat flere mennesker, men det har ikke resulteret i den store vækst i forbruget. Kina forsøger at stoppe prisudviklingen i boligbyggeri, og vil hellere have udvikling i infrastruktur. En del af verdens opsparing er placeret i aktier, da obligationsrenen er lav. Ja der er ikke meget positivt.

Hvis man tror lidt på teknisk analyse, så er der ved at dannes en SHS-formation idet danske OMX-index. Hvis den fuldføres skal indexet ned i omkring 800. Det tysk DAX30 har måske begyndt en nedadgående trend. De korte snit har krydset hinanden og toppene bliver lavere og lavere. Det amerikanske DowJones-index ligner meget det tyske.

Så umiddelbart lover det ikke godt for aktierne, og der kommer nok ikke store generelle stigninger, men risikoen for fald er noget større end chancen for stigninger.

 

I øvrigt kan tilhængere af teknisk analyse gætte på et fald fordi:

 

54 års – Kondratief bølgen 2016 – 54 = 1962 – var der et fald her? Dow Jones faldt fra 7500 til 5800

18 års cyklen2016 – 18 = 1998 – var der et fald her? Dow Jones faldt fra 16000 til 10000

9,2 års cyklen 2016 - 9 = 2007 – var der et fald her? Dow Jones fald fra 14000 til 7600

4 års cyklen2016 – 4 = 2012 – var der et fald her? Dow Jones fald fra 18000 til 16000

 

 

 

2016 - Råvarepriser

 

Olieprisen kom ikke over 60US, som forudsagt i 2015. I skrivende stund er den omkring 30US, og den skal finde en bund. Kommentarerne er de samme som sidste år.

Råvarepriserne er lave og falder i en lavkonjunktur, da efterspørgslen falder. Hvis Iran begynder at sælge olie igen vil udbuddet stige, og det indikerer yderligere fald. Link til diagram for olieprisernes udvikling: http://www.macrotrends.net/1369/crude-oil-price-history-chart

Andre råvarer viser samme udvikling. Der skal noget efterspørgsel og stigning i BNP verdenen over før disse vil stige væsentligt.

 

2016 - Valutakurser

 

Dollaren er steget overfor euroen i 2015., men vil det vare ved? Efter finanskrisen var US-dollars nede og blev handlet til lidt under 5,- d. kr. Nu ligger den lige over 7,- d. kr. Det store spørgsmål er, hvordan centralbankerne FED og ECB styrer deres pengepolitik igennem året. Et mindre spørgsmål er, hvordan den kinesiske valuta, som er optaget i IMF vil påvirke valutakurserne, da den nu er officiel reservevaluta. Et gæt på udviklingen – vil være rent gætteri.

 

2016 - Landeanalyse

 

USA har en smule vækst, og arbejdsløsheden falder. Det har dog ikke påvirket efterspørgslen så kraftigt , at der er kommet den smule inflation, som FED ønsker.

Kina lader sin valuta flyde i forhold til US-dollar i et spænd på +/- 20 procent. Væksten i Kina er faldet, og falder stadig, da den vestlige verden ikke efterspørger billige varer, som er produceret i Asien.

Rusland er stadig ramt på mange fronter. Olieprisen og sanktioner fra den vestlige verden får rublen til at falde og velstanden til at følge efter. Det hjælper ikke på investeringsklimaet, at topfolk i den russiske forretningsverden smides i fængsel og opsparingen flygter ud af Rusland.

Indien kæmper med sin inflation, men kan måske få gavn af faldende råvarepriser, og så, at de forsat holder sig borte fra storpolitik. Indiens største opgave er stadig landet infrastruktur, som skal udbygges med vand og el til de mange små byer ude på landet.

EU-landene kæmper med deres finanspolitikker, og har fået nye udfordringer ved de omfattende migrationsbevægelser (flygtninge) fra Mellemøsten og Afrika. Det vil føre til besparelser i de offentlige budgetter, og det er ikke sikkert at flygtningelejre m.m. har samme multiplikatoreffekt, som der hvor besparelserne rammer.

En del udviklingslande har høje vækstrater, men dels kommer de fra et lavt niveau, og dels fylder de meget lidt i verdensøkonomien.

 

2016 - Konklusion.

 

2016 bliver et år, som på mange måder vil være som 2015. Usikkerheden er dog stigende. Sidst aktierne havde et stort fald, var i første halvår af 2008, og det er nu 8 år siden. Obligationsrenten er under 3 %. Råvarepriserne er i bund. Størst mulig risikoaversion tilrådes.

 

Husk sammenhængen - at råvarepriserne stiger føst, så kommer transportaktier og de tidlige cykliske aktier og så kommer den generelle optur.

 

30/12 - 2015