2015

FinansKim - læs - arbejd - lær

2015 - hvad sker der i år?


Lidt nutidshistorie - Perioden efter finanskrisen, som er afslutningen på en højkonjunktur)

I de senere år har stater og centralbanker rundt om i verdenen ført en lidt underlig finans- og pengepolitik i forhold til gængse økonomisk teorier. Den førte politik har selvfølgelig en stor indflydelse på mine gæt på udviklingen fremadrettet indenfor aktier, obligationer, råvarepriser og valutakurser.

Finanspolitikken

I perioden efter finanskrisen har staterne strammet op i finanspolitikken. I Europa er der fokuseret på PIGS-landenes store underskud på de offentlige finanser, og mange kræfter er sat ind på at redde disse staters kreditværdighed. Amerikanske ratingbureauer kappedes nærmest om at nedgradere Europæiske landes kreditværdighed. Selv om en stat hørte til gruppen af PIGS, burde de ikke være kreditvurderet som bananrepublikker, da ECB og staterne netop garantere for hinanden og valutaen Euro.

Det medførte, at næsten alle stater i valutasamarbejdet begyndte at arbejde med strukturændringer, hvilket generelt betød højere pensionsalder og sænkelse af sociale overførsler. Det har betydet, at opsparingen generelt er steget i EU, efterspørgslen er faldet, og virksomhederne har måttet tilpasse sig den lavere efterspørgsel. Den tvivlsomme tillægsgevinst har været, at ungdomsarbejdsløsheden er eksploderet, og nyuddannede unge mennesker aldrig bliver den produktionsgevinst for samfundene, som de burde være blevet. Befolkningerne er bange for, hvad politikkerne finder på af indgreb fremover, hvilket yderligere øger opsparingen. Normalt ville det være en politik, som skal føres under højkonjunktur, og bestemt ikke i en lavkonjunktur.

Pengepolitikken.

Centralbankerne rundt om i verdenen har opført sig mere signalgivende end egentlig styrende. Normalt ville rentesænkninger føre til øget efterspørgsel efter varer og dermed øget vækst. Rentesænkninger, øget kreditgivning og opkøb af obligationer har været i højsædet. Det ville normalt være både efterspørgsels- og investeringsfremmende. Men samtidig har samme centralbanker sat krav til bankernes soliditet, og det virker jo modsat.

Når man i en årrække har været tilfreds med en soliditet på f. eks. 4 % og så pludselig kræver, at den skal være mere end 8 %, så kan bankerne kun gøre en ting. Sænke deres balancer, og så kan de jo netop ikke låne penge ud. Mærkeligt at sige til bankerne, kom og lån til en meget lav rente, men I kan ikke bruge lånet til noget.

2015 - Obligationer

Så længe centralbankerne opkøber obligationer, uanset om det er stats- eller andre obligationer, og samtidig har lave udlåns- og indlånsrenter til bankerne, vil renten ikke stige. Da den gennemsnitlige rente over mange år er væsentlig højere end de nuværende 2 % på realkreditobligationer, er det næsten umuligt at renten kommer længere ned. Det kan kun ske ved deflation, og den kommer ikke.

Råvarepriserne er faldet, og det kunne være et tegn, men på et tidspunkt medfører lavere råvarepriser, at noget produktion vil være rentabelt og konjunkturerne vender. Som eksempel kan nævnes at alternativ energi har det meget svært med faldene råvarepriser. Her vil man inden for branchen være nødt til at optimere produktionsprocesser og øge forskningen for at blive i markedet, og det vil ske. Tror du ikke på dette, så sælg dine Vestas aktier. Omvendt er det et godt tidspunkt at optage lange obligationslån i boligen, da renten er under gennemsnittet på 100 års sigt, og falder rente yderligere kan der altid indfries til kurs 100, og optages lån med negative renter. (Hvis deflationen skulle komme alligevel) Her under kan de se renteudviklingen siden 1875.
















2015 - Aktier

Efterspørgslen er faldende efter varer, da forbrugerne sparer op p. gr. a. usikkerhed om fremtidens førte politik. Der er stadig en kreditklemme i markedet, som gør, at mellemstore virksomheder snakker om at pulje sig og udstede erhvervsobligationer, for blot at skaffe kapital til investeringer. Alle virksomheder har ikke den mulighed. Det gør, at virksomhederne ikke kan øge salget, og derfor vil der ikke komme kursstigninger på aktier. De seneste store fald var i 2006 (nu 8 år siden) og i 2000 (nu 14 år siden). Så derfor er der tegn på en korrektion, som bliver i samme størrelsesorden, som disse år. Tænk evt. på 1987, hvis du var født dengang.

Da langt de fleste aktier er 10 % fra seneste top, er min overbevisning, at aktierne vil falde gennem en del af 2015. Man skal dog huske på, at faldene er hurtige, kraftige og voldsomme, og derfor kan det godt være at en ny bund rammes allerede i 2015, netop fordi råvarepriserne falder.Her under kan du udviklingen i det amerikanse Dow Jones index siden 1902.





















2015 - Råvarepriser

De falder i øjeblikket. For nogle virksomheder/stater er det godt, for andre det modsatte. Men ingen ved, hvor langt ned de kommer. Hvis vi nu tager olieprisen, som et eksempel, var den fra fundet i 1850erne og frem til 1992 på ca. 20$ i gennemsnit i perioden. I 1993 til 2000 var den omkring 25$. Så hvor langt kommer den ned? Næsten alle andre råvarepriser følger denne trend.

Det er naturligt at råvarepriserne falder i en lavkonjunktur, og den vi har lige nu, er mere global end tidligere. Hvis olien falder til 30$, vil mange energiselskaber have det svært. Skifferselskaberne i USA vil gå konkurs, den alternative energi og selskaberne vil dø ud, (man gik bort fra vindkraft første gang i 1850’erne, p. gr. a. dampmaskinerne) og det vil ske igen. Men råvarepriserne bør finde en bund i løbe af 2015, og når de begynder at stige, vil aktiekurserne langsomt følge efter



.
















Den grønne markering er den historiske bund, men jeg forventer, at oliepriserne vil svinge mellem de 2 røde linjer måske frem til 2020, før der kommer et brud den ene eller anden vej.

2015 - Valutakurser

Dollaren stiger svagt overfor euroen, men vil det vare ved? Der er aldrig trykt så mange dollars og sendt i omløb, som indenfor de seneste år. Amerikanerne skylder mere end et års produktion væk til os andre, og de synes selv, at det var forfærdeligt med PIGS-landene, som havde samme problem. Thja!

Kineserne har fået nok, og er begyndt at bytte deres dollars til reale værdier, som bananplantager i Afrika, bilfabrikker i Sverige og rygterne siger, at de hellere vil investere i tvivlsomme mineprojekter i Grønland end at have dollars i lommen.

I den tid jeg har levet, har dollars kostet mellem 4 og 12 kroner, så hvorfor skulle den være 6. kr. værd nu?


















Figuren viser, hvad en Euro koster i dollars. Dollaren er blevet stærkere gennem de sidste år, men spørgsmålet er, om den stopper ved den brune linje for derefter at bryde op ad, så Euroen bliver stærkere eller den skal styrkes helt ned til den grønne linje?

2015 - Landeanalyse

USA har en smule vækst, men alle de dollars, som er trykt og delt ud i verdenen kan ende som en bommerang. Samtidig er det kun overklassen i USA, som får glæde af en evt. vækst. Den sociale ulighed er for stor, hvilket pt. kan ses ved raceulighederne i de forskellige delstater. Præsidenten mangler politisk opbakning fra kongres og senat og store ord overbeviser ingen i den finansielle sektor. Kun handling.

Kina beholder sin fastkurspolitik i forhold til dollars, så længe USA er den største samhandelspartner. Skifter det til f. eks. EU bliver det i forhold til euroen.

Rusland er ramt på mange fronter. Olieprisen og sanktioner fra den vestlige verden får rublen til at falde og velstanden til at følge efter. Det hjælper ikke på investeringsklimaet, at topfolk i den russiske forretningsverden smides i fængsel og opsparingen flygter ud af Rusland. Russerne forsøger i desperation nogle politiske nålestiksoperationer, som ubåde i den Svenske skærgård eller at genere den civile luftfart. Den indenlandske inflation er tilmed høj

Indien kæmper med sin inflation, men kan måske få gavn af faldende råvarepriser, og så, at de holder sig borte fra storpolitik

EU kæmper med sin finanspolitik, og kan måske vinde på langt sigt. Lige nu og her er det katastrofalt at føre stram finanspolitik i en lavkonjunktur.

Japan er bare for sjov. Der føres lempelig pengepolitik for at skabe efterspørgsel, og samtidig hæves momsen for at sænke samme efterspørgsel.

2015 - Konklusion.

2015 bliver et år, hvor fårene skilles fra bukkene. Der vil være store udsving i markederne. Aktier vil falde voldsomt, obligationerne vil ramme toppen kursmæssigt, råvarepriserne skal finde en bund og valutakursændringerne kan skubbe til hele. Så du bør være mest mulig risikoavers i 2015.

Men det er kun et gæt på fremtiden. Hvis jeg var perfekt til at gætte, sad jeg nok allerede nu på Hawaii under en parasol med en Mojito i glasset.

31/12 - 2014