Egenkapitalsfinansiering

FinansKim - læs - arbejd - lær

Egenkapitalfinansiering

Finansiering over driften er den mest brugte metode, og kan dække en lang række af de normale investeringer. Firmaets selvfinansiering kan ses i pengestrømsanalysen. Posten pengestrømme fra investeringsaktivitet fortæller, hvilket beløb, som er brugt. Der anvendes en del af selskabet overskud til at finansiere et aktiv med. Ved at investere løbende over driften bliver overskuddet jo mindre på kort sigt, og dermed stiger egenkapitalen ikke i den hastighed, som den normalt vil gøre.

Udstedelse af obligationer i virksomheden er en mulighed, som flere større virksomheder er begyndt at benytte sig af. Finanskrisen, hvor renten er steget på banklån, blev det en fordel at udstede obligationer, hvor renten er mellem banklån og realkreditlån. Der skal udarbejdes prospekter lige som ved aktieemissioner og en kreditvurdering af selskabet skal gerne ske af et kreditvurderingsbureau eller en bank/revisor. Det er ikke lige til, og der tales om, at mindre virksomheder kunne gå sammen om at danne puljer. Ambu a/s var første mellemstore virksomhed på det danske marked:

Hvis der er tale om en vækstvirksomhed, er der mulighed for at finde det, som kaldes en Business Angels. Det er en person, som har været tidligere virksomhedsejer, men har solgt sin egen virksomhed, og derfor har likviditet i større udstrækning. Der findes flere netværk, hvor man kan finde dem. Et godt indgangslink er http://www.businessangel.dk/ Business Angels bidrager med både kapital og viden. Så hvis en virksomhed ud over kapital kunne tænke sig en Angel med særlige kompetencer søger man efter dette. Det gennemsnitlige kapitalindskud er 11 millioner kroner. Prisen for kompetencen er, at der afgives en del af ejerskabet.

Ventureselskaber er som ofte det instrument, som den oprindelige ejer og Business Angel sælger til, når virksomheden er kommet godt i gang, men stadig er en vækstvirksomhed. Venturekapital kan enten være konvertible lån eller indskud af egenkapital. Prisen er, at der afgives indflydelse, for venturekapitalisten er stærkt engageret i virksomhedernes strategiske beslutninger og sætter ind med sparringskraft af personer, der har indsigt i virksomhedens forretning. Denne finansieringsform vælges nogle gange også ved ejerskifter. Den købte virksomhed strømlines og rationaliseres og har en klar fremadrettet vækststrategi. Når det er sket, sælges virksomheden ofte videre, og det kan ske ved ny emissioner på en fondsbørs.

Aktieemission sker, når et nyt selskab går på en fondsbørs, eller når en allerede børsnoteret virksomhed ønsker at udvide aktiekapitalen for at finansiere sine vækstmuligheder. En aktieemission kan være med både med og uden fortegningsret for nuværende aktionærer.

Aktiecrowdfunding kommer fra USA. Det giver frivillige, som synes om en god iværksætteridé, mulighed for at donere et beløb til en virksomhed og få nogle aktier til gengæld. Selskabet skal ikke børsnoteres. Der er max indskudsregler for investorerne, og grænsen ligger mellem 5% og 10% af den årlige indkomst. De amerikanske regler kan læses på ,http://www.sec.gov/spotlight/jobs-act.shtml som blev vedtaget 5/4 2012. Det sker gennem clearingshuse, som garanterer for at udøve kontrol med virksomhederne. Når det kommer til Danmark vil der være et dansk clearingshus. Lige nu kan man som dansker foretage disse investeringer i Sverige (Funded-ByMe) og i England (Seedrs og Crowdcube). Der er samme risiko, som ved aktiekøb for investorerne, men iværksætteren kan samle kapital fra mange små indskydere, og er ikke forpligtet til at gå på en fondsbørs. For at se, hvordan det indtil nu er lykkedes med projekter, kan du besøge: http://www.indiegogo.com/

 

19/3 - 2014