Trendlinjer

FinansKim - læs - arbejd - lær

Trendlinjer

Her under ser du en kursudvikling på Coca-Cola fra 1960 frem til marts måned 2013.

 

Det første blik på kurven viser, at aktien er steget fra kurs $ 2 til $ 40 her i skrivende stund i marts måned. Det er da en pæn forrentning. Værdien er 19-doblet over 43 år, som jo netop kunne være pensionstiden fra, man starter på arbejdsmarkedet. Men jeg har delt udviklingen op i 3 faser. Den røde, den grønne og den sorte. De er delt ind med noget, som jeg kalder trendlinjer.

Trendlinjer er nogle linjer, som enten forbinder bundpunkter eller toppunkter. Jo flere gange de berøres, jo stærkere er de. Derfor vil et brud altid være interessant, når man kigger på en kursgraf over så lang tid. Jo længere tid, jo stærkere er gættet på fremtiden. En graf over et år er meget mere usikker end 5 år, som igen er mere usikkert end de viste 43 år.

Den røde periode er kendetegnene ved en langsom faldende kurve gennem 25 år. Det var god latin at sælge ved bundpunkter og sælge ved toppunkterne. Læg mærke til, at kurstoppen varer mere end ½ år, så der er derfor god tid til at sælge. Havde man ramt bund og top bare en gang, og så ellers holdt sig væk, havde man opnået mindst en fordobling af sine penge.

Den grønne periode sker ved brud af den øverste røde linje. Bemærk, at kursen flytter sig i et lille hop, men stopper og holder en pause efter 2 - 3 år. Der er altså god tid til "at komme på toget" i. Denne periode varer fra 1966 og brydes først i løbet af 1999. Denne optur varer i 13 år (næsten 14 år) Stigningen er fra $ 2 til $ 45. (2250 %) Se nøje på, at det faktisk sker i en kanal, som er tæt på 66o i vinkel. Det er i denne periode, at Coca Cola virkelig kommer ud i alle verdens hjørne, og næsten kan købes af en sælger på Nordpolen, eller dybt inde i Amazonas jungle. En investor, som havde kigget på strategiske vækstanalyser havde måske gættet på denne stigning , men har måske stadig aktierne.

Den sorte periode startet i 1999, og siden dette år, har aktien ikke været mere end $ 45 værd. Bunden har til gengæld været omkring $ 20 - 22. Man kunne måske gætte på en "rød trend"

Men hvis man tegner en 33o graders støttelinje ind, kan man se, at den har faktisk haft støtte et par gange.

1/3-reglen er derfor god at huske. Den vil jeg komme tilbage til i en anden fane. Men denne graf viser pænt, at først arbejder aktien sig op efter 1/3 - derefter finder den 2/3 - for så at falde sammen. Jeg gætter på, at aktien arbejder sig ind i den sorte kile.

En kile er en spids, som aktien arbejder sig ind i. Bryder aktien ud af kilen, bliver reaktion kraftig en eller anden vej. Er kilen op ad gående vil den aktien falde ned, og omvendt. Denne kile har en vandret modstand på kurs 44 - 45 og en stigende støtte nede fra. Omvendt er der en tendens til, at aktier næsten altid arbejder sig helt ud i kilen.

Den spændende er dog, hvad er aktiekursen i 2020. Jeg gætter på, at aktien bryder nedad i seneste 2015. Aktien har i alt haft en kursstigning på 45 - 2 = 43. En 1/3 af 43 er 14,3. Så en regel mere. Er en aktie steget eller faldet kraftig vil der komme en modreaktion på mellem 1/3 og 2/3. Coca Colaaktien skal derfor falde til $16 - 31. Omvendt stiger den og bryder grænsen på 44-45, skal den stige kraftigt - lige som den gjorde i 1966.

Så husk : vent med at se, hvad aktien rent faktisk gør, før du handler

Jeg tror, at den falder.

27/3-2013